Panini koncernen

Panini koncernen: Historie og baggrund

Panini blev grundlagt i 1961 med introduktionen af den første Calciatori samling (fodboldspillere). Grundlæggerne, brødrene Panini, havde allerede åbnet en aviskiosk i Corso Duomo i Modena i 1945 og startet Panini Brothers Newspaper Distribution Office i 1954. Virksomheden blev drevet af Panini familien og den årlige omsætning steg til mere end 100 mia. lire.

I 1988 blev virksomheden solgt til Maxwell Group, som gennemførte en række ledelsesændringer med udenlandsk ledelse. Efter flere år med økonomiske vanskeligheder blev Panini i 1992 opkøbt af Bain Gallo Cuneo og De Agostini. Det tog kun to år med dygtig ledelse for at bringe virksomheden tilbage til fortidens succes. Panini blev herefter slået sammen med Marvel Entertainment Group. Ledelsen under Aldo H. Sallustro blev opretholdt, og hovedkontoret forblev i Italien.

Panini købt selskabet World Foot Center, som er beskæftiget med distribution og markedsføring af fodbold merchandise, både for klubber og det franske landshold. Virksomheden har også købt en stor andel af DigitalSoccer Project, som udvikler revolutionerende software i sportsbranchen. Endvidere er produktionen af klæbepapir, repræsenteret af Adespan divisionen, blevet solgt til Avery Dennison, der er verdens førende producent på markedet for klæbepapir.

Panini koncernen med hovedkontor i Modena, Italien, er verdens førende producent på markedet for stickers og samlekort. Panini er også en af verdens førende udgivere af børnemagasiner og -bøger, tegneserier, manga og grafiske noveller i både Europa og Latinamerika. Ud over dette er Panini engageret i en lang række multimedia programmer. I 2016 omsatte Panini koncernen for mere end 631 mio. euro (698 mio. USD) med salg i mere end 120 lande. Koncernen har 12 datterselskaber og mere end 1000 ansatte på verdensplan.

Flere oplysninger: www.paninigroup.com