Trykker Panini bevidst limited edition klistermærker eller sjældne klistermærker?

Nej. Hver samling består af et antal klistermærker trykt på et eller to ark, som hver indeholder et klistermærke af hver og er trykt i samme antal som albummerne. 

Hvornår blev de selvklæbende klistermærker introduceret?

De selvklæbende klistermærker blev introduceret i Calciatori samlingen (fodboldspillere) fra 1971-72. Oprindeligt blev klistermærkerne fremstillet af tyndt karton, og samlerne skulle klæbe dem fast i albummet med lim. I slutningen af 1960'erne blev der indsat dobbeltklæbende trekanter (såkaldte celline) bag på klistermærkerne, så de kunne fastklæbes i albummet uden lim.

Hvorfor bærer den oprindelige udgave af den omvendte spiller rød trøje, hvide shorts og sorte sokker med gul kant?

På den måde kan han ikke identificeres med noget bestemt italiensk hold, og han kan derfor i princippet repræsentere alle spillere. 

Hvilken spiller var på omslaget af det første nummer af Calciatori?

Den svenske spiller Nils Liedholm, som på daværende tidspunkt spillede for AC Milan og var en del af den legendariske "Gre-No-Li" trio (sammen med Gren og Nordahl). 

Hvor mange klistermærkepakker producerer Panini årligt?

I gennemsnit har Panini produceret 1 mia. pakker årligt i de sidste par sæsoner. Det svarer til 6 mia. klistermærker! 

Hvor mange pakker blev der solgt af den første Calciatori samling?

3 mio. Tallet steg til 15 mio. året efter og til 29 mio. det efterfølgende år. 

Hvem opfandt Panini samlingerne?

Giuseppe Panini, som grundlagde virksomheden i 1961 og tidligere drev Panini Brothers Newspaper Distribution Agency (1955). Broderen Benito startede samtidig i virksomheden. De øvrige to brødre Umberto og Franco blev en del af virksomheden i 1963. Giuseppe Panini døde den 18. oktober 1996. 71 år gammel.

Hvornår kom klistermærkerne/kortene?

Det første kendte klistermærke/kort var en del af en serie, der blev udgivet af Bognard trykkeriet i Paris i 1867 for at vise pavillonerne på verdensudstillingen det pågældende år. De blev efterfulgt af Marquis of Lorne cigaretkortene: Kartonbillederne, som blev anvendt i USA fra 1879 til forstærkning af pakkerne med Marquis of Lorne cigaretter.

Hvad er "fifimatic"?

Det er en automatisk pakkemaskine, som blev opfundet af Umberto Panini. Den samler klistermærkerne (antallet afhænger af ordren) og pakker dem. Maskinen sender herefter æsker, der allerede indeholder klistermærkepakkerne, ud. 

Hvornår begyndte Panini at udgive L’Almanacco Illustrato del Calcio Italiano (Den illustrerede årbog for italiensk fodbold)?

I 1970 købte Luigi Scarambone denne titel fra forlaget Carcano. Før dette tidspunkt blev årbogen udgivet af Rizzoli og skrevet af Leone Boccali (den legendariske sportsjournalist, som skabte den i 1939) og De Vecchi. 

Hvorfor viser Panini logoet en ridder?

Fordi Giuseppe Panini, der elskede gåder og puslespil, opfandt sit helt eget krydsord under pseudonymet The Knight. I 1970'erne fandtes der også et tidsskrift for samlere af Panini klistermærker, hvor frontfiguren var Pipino The Knight (Pipino var Giuseppes kælenavn). 

Hvilken samling var den første ikke-Calciatori samling fra Panini?

Aerei e Missili (Fly og missiler) i 1965 efterfulgt af Animali di tutto il mondo (Dyr fra hele verden). 

Hvad var det første Panini klistermærke, der blev trykt?

Et billede af Bruno Bolchi, der var forsvarer og anfører for Inter Milan. 

Hvor meget kostede den første Calciatori pakke?

10 lire (ca. 0,5 eurocent, ca. 4 danske øre), og den indeholdt kun 2 klistermærker.

Hvad er Il feroce saladino (Den grusomme Saladin)?

Det var et reklameklistermærke, som blev trykt i 1937 for Perugina - en italiensk chokoladeproducent - som pga. en distributionsfejl blev meget sjældent i næsten hele Italien og derfor opnåede stor værdi på daværende tidspunkt. 

Hvornår blev de flersproglige billedtekster introduceret for første gang?

I 1970 i forbindelse med VM i fodbold i Mexico. Det var også første gang en klistermærkesamling blev solgt og markedsført på internationalt plan.  

Hvad var navnet på det første klistermærkealbum, der blev udgivet til VM i fodbold?

“Mexico 70”. Dette album blev udgivet samtidig med afholdelsen af det sidste verdensmesterskab, hvor vinderholdet blev fotograferet sammen med den historiske Jules Rimet pokal, som i 1974 blev erstattet af den nuværende FIFA WORLD CUP. 

Hvad repræsenterer den omvendte spiller, der symboliserer Panini spillerne?

Det er et saksespark udført af Carlo Parola fra Juventus.